Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Træningstur lørdag den 2. august 2017 Mariager rosernes by, den trængte til et besøg mente Preben, hvorfor han havde aktiveret sine folkedanservenner. Vi startede på havnen ved ishuset, som de fleste kender, og varemærket er jo her, den gamle kran, der lossede kul fra skibene og på Mariager banens jernbanevogne der transporterede kullene til Viborg. Vi startede med at gå forbi brugsen, op på hovedgaden, forbi kilden, der har været tørlagt i lang tid, drejede ind i dalen lige før banken. Der holdt vi til højre og gik af en stejl sti der var omgivet af store træer, hvilket var udmærket, da det var begyndt af regne, vi gik gerade aus, men pludselig kom guiden i tvivl fordi stien delte sig. til højre gik den op til Sødisbakke museum, der fortæller om livet på en forsorgs-og arbejdsanstalt i det forrige århundrede. Vi fortsatte af stien til venstre, for vort mål var Hohøj – skandinaviens største broncealderhøj. Fra toppen en pragtfuld udsigt, dog det regnede stadig væk, men ikke nogen piven her. Vi gik ned til byen igennem et fantastisk flot moderne villa kvarter, husene havde alle flot udsigt over fjorden, super beliggenhed. Stor tak til Lone der bagte, samt guiderne Ruth og Folmer, og ikke mindst Preben, der formidlede alle gode kræfter omkring sig, så vi fik en dejlig aften ud af det. Finn